torsdag den 20. oktober 2016

Så er vi igang!

Så er klokken blevet 12 og Readathonet er begyndt rundt omkring på de tilmeldt biblioteker.

Vi håber at I alle får et rigtig fedt Readathon, at der bliver læst en masse bøger, hygget og spist lækre snacks.

Husk at anvende hastaget #bibreadaton på de sociale medier.

Vi glæder os til et fantastisk læsemarathon de næste 24 timer. God læsning!

fredag den 30. september 2016

Mini-challenges


Så er de fire mini-challenges klar til leg.

  • Find 4 bøger, der kan ligne de 4 årstider #bookishseasons
  • Lav en regnbue ud af bogrygge eller forsider #bookishrainbow
  • Vis verden hvad du læser #bookselfie
  • Lav et digt eller en historie ud af 3 eller flere bogrygge #bookspinepoetry

De kan findes under Aktiviteter eller her.

Det står jer selvfølgelig frit for at bruge dem eller opfinde jeres egne mini-challenges, bare husk at bruge hasttaget #bibreadathon, så vi andre kan se hvad I finder på af sjove ideer ;)

fredag den 23. september 2016

Pressemeddelelser

Så er både den lokale og den nationale pressemeddelelse til Readathon lagt op. De kan findes inde under PR fanen.

Den nationale pressemeddelelse sender Randers Bibliotek ud til medierne.

Den lokale pressemeddelelse skal I downloade fra linket under PR fanen, hvorefter I kan redigere teksten, så den passer til jeres bibliotek og Readathon.

Skriv endelig hvis I har nogle spørgsmål.

tirsdag den 5. juli 2016

Nyt look

Så har bloggen fået nyt look og tilhørende plakater!

Find dem under PR - de kan printes i A3 og A4.

Der finder du også bogmærker, der kan printes på tykt papir og skæres til. Perfekt til at mindes eventen ved.

Lige om lidt får vi også eget domæne - fremover vil vi nemlig komme til at hedde www.bibreadathon.dk.

Rigtig god sommer!


torsdag den 16. juni 2016

HURRA!!

Så nåede vi op på hele 10 biblioteker - hvor er det bare fedt. Giv endelig ordet videre og del meget gerne denne hjemmeside med kollegaer fra nær og fjern. Vi vil jo gerne have endnu flere med :)

Smid endelig en kommentar, hvis i har gode ideer eller mangler information.

onsdag den 1. juni 2016

Ny side på bloggen!

Efterhånden som flere og flere melder sig til, er det rart med lidt overblik.

Der kan nu findes en liste og et Danmarkskort foroven med oversigt over alle deltagende biblioteker og arrangementets tovholdere de forskellige steder.

tirsdag den 3. maj 2016

Hvordan afholder man et readathon?

Hovedingredienserne, som er nødvendige for et succesfuldt readathon, er først og fremmest deltagere. Er der kun tre, bliver det lidt pinligt.
Herudover skal der bruges mindst én bibliotekar villig og i stand til at holde sig vågen natten over.
Der skal også være et hyggeligt læseområde. Vi har i Randers en kasse-sofa samt nogle behagelige liggestole, og da først biblioteket tømtes for andre brugere, var der også andre sofaer og stole til rådighed.
Varme tæpper og puder er et must – biblioteker er store bygninger, og de bliver kolde om natten.
Sidst men ikke mindst skal der være ro og fred – man har måske lyst til at aktivere deltagerne en hel masse, men ultimativt er de der for at læse. Man kan opstille nogle mini-challenges som de kan gå til og fra, når de selv har brug for en pause, men hovedsageligt skal man bare give dem læsero. Det betyder intet, at andre lånere støjer rundt om læserne i de åbne bibliotekstimer – det abstraheres der hurtigt og nemt fra, når først læsningen er godt i gang.


mandag den 2. maj 2016

Historien bag

Det hele startede på Randers Bibliotek i vinterferien 2016. Inspireret af det internationale readathon forsøgte vi os med et lokalt event for unge mellem 13 og 20.

14 unge mellem 13 og 16 år deltog og læste næsten non-stop fra middag torsdag til middag fredag, kun afbrudt af fællesspisning, nogle få små events og et midnatsløb i blandt andet bibliotekets magasin. Enkelte sneg sig også til en eller to timers søvn, da hovedet blev for tungt.

Der er noget helt særligt ved at læse i 24 timer, og det bliver kun endnu mere specielt af at sidde på biblioteket langt efter lukketid og have det hele for sig selv. Det er den perfekte blanding af hygge og det mystiske, næsten uhyggelige, og godt hjulpet på vej med puder, varme tæpper, slik, chips og sodavand var stemningen i top. Opdatereringer på de sociale medier fik hashtag #readathonrandersbib16.

Arrangementet var en stor succes, og det lykkedes de unge at læse hele 44 bøger tilsammen – mere end 9.170 sider. De mødtes som stort set fremmede og gik derfra med nye venner og bekendte – og et helt nyt syn på, hvad biblioteket også kan bruges til.


Læs den fulde artikel på Del din viden.